Table of Contents:

  1. Hvordan udregnes diskriminanten?
  2. Hvad betyder di et andengradspolynomium?
  3. Hvad kaldes xi et polynomium hvis der gælder at f x 0?
  4. Hvad vil det sige at faktorisere?
  5. Hvad er diskriminanten i en andengradspolynomium?
  6. Hvad er diskriminanten i en andengradsligning?
  7. Hvad er Diskriminantens betydning?
  8. Hvad er Diskriminantmetoden?
  9. Hvordan beviser man Toppunktsformlen?
  10. Hvordan Faktoriseres et andengradspolynomium vha dens rødder?
  11. Hvad er en Dobbeltrod?
  12. Hvordan faktoriseres et andengradspolynomium vha dens rødder?
  13. Hvad siger diskriminanten om parablen?
  14. Hvad en diskriminant?
  15. Hvordan løser man en andengradsligning vha Diskriminantmetoden?

Hvordan udregnes diskriminanten?

Diskriminanten er d = b² - 4ac Vi bestemmer diskriminanten d ud fra koefficienterne a, b og c i en andengradsligning. Definition.

Hvad betyder di et andengradspolynomium?

Betydningen af d antallet af løsninger af fortegnet på d. Vi husker også på, at løsningerne til en andengradsligning svarer til nulpunkterne for det tilsvarende andengradspolynomium. Derfor siger diskriminanten noget om, hvor mange nulpunkter grafen har.

Hvad kaldes xi et polynomium hvis der gælder at f x 0?

Er forskriften f (x)=0 , kaldes polynomiet nulpolynomiet (og dets grad er udefineret (eller evt. -∞)). forskriften generelt som f (x)=a x2 +b x+c .

Hvad vil det sige at faktorisere?

Når man omskriver noget til et produkt, kaldes det at faktorisere. Ifølge nulreglen, skal den første faktor (3) være 0, ellers skal den anden faktor (5-x) være 0. Da 3 er et konstant tal, kan det aldrig være 0, derfor må (5-x)=0, hvilket svarer til x=5.

Hvad er diskriminanten i en andengradspolynomium?

Diskriminanten fortæller os, hvor mange løsninger andengradsligningen har. Hvis er positiv (), har ligningen 2 løsninger. Hvis , har ligningen 1 løsning. Hvis er negativ (), har ligningen ingen løsninger.

Hvad er diskriminanten i en andengradsligning?

Diskriminanten kan være positiv, nul eller negativ, og det afgør, hvor mange løsninger der er for den givne andengradsligning. En positiv diskriminant betyder, at andengradsligningen har to reelle rødder, altså to løsninger, som er reelle tal.

Hvad er Diskriminantens betydning?

Diskriminanten fortæller os, hvor mange løsninger andengradsligningen har. Hvis er positiv (), har ligningen 2 løsninger. Hvis , har ligningen 1 løsning. Hvis er negativ (), har ligningen ingen løsninger.

Hvad er Diskriminantmetoden?

Men heldigvis findes der en metode til at løse andengradsligninger. Denne metode kaldes diskriminantmetoden. Den er inddelt i to skridt. Tegnet læses som "plus-minus" og det betyder, at ved den ene løsning skal vi indsætte plus, og ved den anden skal vi indsætte minus.

Hvordan beviser man Toppunktsformlen?

Toppunktsformlen. Kan I huske I de gode gamle dage på førsteår hvor vi lærte at man kan finde toppunktet for et andengradspolynomium ved formlen: T=(−b2a;−d4a). T = ( − b 2 a ; − d 4 a ) .

Hvordan Faktoriseres et andengradspolynomium vha dens rødder?

Et andengradspolynomium kan faktoriseres ved hjælp af rødderne. Hvis diskriminanten er negativ, eksisterer der ingen rødder, og andengradspolynomiet kan ikke faktoriseres. Faktoriseringen er især anvendelig hvis man for eksempel skal dividere to polynomier med hinanden, eller de optræder som tæller og nævner i en brøk.

Hvad er en Dobbeltrod?

Dobbeltrod, inden for matematik betegnelse på to sammenfaldende rødder i et polynomium.

Hvordan faktoriseres et andengradspolynomium vha dens rødder?

Et andengradspolynomium kan faktoriseres ved hjælp af rødderne. Hvis diskriminanten er negativ, eksisterer der ingen rødder, og andengradspolynomiet kan ikke faktoriseres. Faktoriseringen er især anvendelig hvis man for eksempel skal dividere to polynomier med hinanden, eller de optræder som tæller og nævner i en brøk.

Hvad siger diskriminanten om parablen?

Du kan på forhånd beregne om en parabel har nul, en eller to skæringer med x-aksen ved at finde andengradsligningens diskriminant d. Hvis diskriminanten er større end nul, har andengradsligningen to løsninger. ... Hvis diskriminanten er mindre end nul, har andengradsligningen ingen løsninger.

Hvad en diskriminant?

Diskriminant, algebraisk udtryk, ofte i determinantform. For et andengradspolynomium x2+a1x+a0 er diskriminanten tallet d = a12−4a0. Hvis a1 og a0 er reelle, er diskriminantens fortegn afgørende for, om polynomiet har reelle rødder.

Hvordan løser man en andengradsligning vha Diskriminantmetoden?

Men heldigvis findes der en metode til at løse andengradsligninger. Denne metode kaldes diskriminantmetoden. Den er inddelt i to skridt. Tegnet læses som "plus-minus" og det betyder, at ved den ene løsning skal vi indsætte plus, og ved den anden skal vi indsætte minus.