Table of Contents:
- Er et navn personfølsomt?
- Hvad hedder EU Databeskyttelsesforordning?
- Hvem er omfattet af Databeskyttelsesloven?
- Hvad skal der stå i en privatlivspolitik?
- Er navn omfattet af GDPR?
- Hvad kan Datatilsynet ikke hjælpe med?
- Hvem gælder Databeskyttelsesforordningen for?
- Hvem gælder persondata reglerne for?
- Hvornår er der tale om et brud på persondatasikkerheden?
- Hvem berøres af databeskyttelsesforordningen GDPR )?
- Hvorfor blev GDPR indført?
- Hvornår må man videregive personoplysninger?
- Hvad er omfattet af persondataloven?
- Hvordan laver man en privatlivspolitik?
- Hvad skal en persondatapolitik indeholde?
Er et navn personfølsomt?
Er et navn en
personfølsom oplysning? Nej, et
navn er ikke i sig selv en
personfølsom oplysning, men en personoplysning. Dog – såfremt
navnet medfører en identificering af en person i en
personfølsom sammenhæng (i kombination med andre oplysninger), f.
Hvad hedder EU Databeskyttelsesforordning?
Databeskyttelsesforordningen (også kaldet persondataforordningen) er en
EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union (
EU). Den formelle danske titel er, "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (
EU) 2016/679 af 27.
Hvem er omfattet af Databeskyttelsesloven?
Din virksomhed er
omfattet: Hvis dine kunder er privatpersoner, så vil du regelmæssigt behandle personoplysninger fx levering af service eller betaling. Hvis dine kunder kan være personligt ejede virksomheder, så vil du regelmæssigt behandle personoplysninger.
Hvad skal der stå i en privatlivspolitik?
Hvad er en
privatlivspolitik?
Privatlivspolitikken har til formål at oplyse den besøgende om, hvilke persondata hjemmesiden indsamler, hvordan, og hvem der behandler denne data. Den
skal også oplyse med hvilket formål kunders og besøgendes persondata bliver behandlet, og hvordan disse data bliver opbevaret.
Er navn omfattet af GDPR?
Jo,
GDPR gælder for behandling af alle typer personoplysninger – både almindelige personoplysninger, som fx
navn, adresse og tlf.nr, og følsomme personoplysninger, som fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse og politisk overbevisning.
Hvad kan Datatilsynet ikke hjælpe med?
Hvis du har været udsat for identitetstyveri, fx ved at en anden person har misbrugt dit navn eller personnummer til at optage et lån,
kan Datatilsynet ikke hjælpe dig. Du bør i stedet anmelde forholdet til politiet.
Hvem gælder Databeskyttelsesforordningen for?
Databeskyttelsesforordningen gælder for behandling af oplysninger om personer, dvs. fysiske personer, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger, mv. Begrebet ”fysisk person” omfatter ikke kun et menneskeligt individ, men også enkelt- mandsvirksomheder.
Hvem gælder persondata reglerne for?
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder som udgangspunkt for al elektronisk behandling af personoplysninger samt manuel behandling af personoplysninger, som er indeholdt i et register (dvs. ordnet på en systematisk måde, fx alfabetiseret eller nummereret, så det er muligt at fremsøge).
Hvornår er der tale om et brud på persondatasikkerheden?
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12 er et
brud på persondatasikkerheden: “Et
brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautori- seret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.”
Hvem berøres af databeskyttelsesforordningen GDPR )?
Databeskyttelsesforordningen og din virksomhed Alle virksomheder, som regelmæssigt behandler personoplysninger, skal være bekendt med og overholde
GDPR-reglerne i
databeskyttelsesforordningen. Hvis din virksomhed har medarbejdere, eller hvis virksomhedens kunder er privatpersoner, er den omfattet af
GDPR-reglerne.
Hvorfor blev GDPR indført?
Hvorfor indføres GDPR?
GDPR har som formål at styrke og ensrette databeskyttelsen for individer i EU. Det primære mål med
GDPR er at sikre borgerne kontrol over deres persondata og forenkle lovgivningen vedrørende international handel, ved at ensrette love og regelsæt inden for EU.
Hvornår må man videregive personoplysninger?
Persondatalovens § 7 Særligt følsomme
personoplysninger kan som udgangspunkt kun videregives, hvis det er samtykke.
Men følsomme
personoplysninger kan dog videregives, hvis oplysningerne er nødvendige for myndighedsudøvelsen hos den myndighed, der får dem.
Hvad er omfattet af persondataloven?
Personoplysninger
omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som særlige kategorier af oplysninger (følsomme personoplysninger). Det kan for eksempel være identifikationsoplysninger som navn, adresse, alder og uddannelse. Det gælder også økonomiske forhold som skat og gæld.
Hvordan laver man en privatlivspolitik?
en kontaktformular på sin hjemmeside, så skal du give oplysningerne om behandlingen til brugeren, inden brugeren sender kontaktformularen. Oplysningerne må altså ikke ligge et sted, hvor brugeren selv skal finde dem. Dernæst skal oplysningerne være skrevet på en tydelig, kortfattet og letforståelig måde.
Hvad skal en persondatapolitik indeholde?
Om oplysningspligten Så du har altså en pligt til at oplyse fx dine kunder og ansatte om hvordan deres persondata behandles.. Oplysningspligten kræver, at du giver information til den du indsamler persondata om i et kortfattet, gennemsigtigt, letforståeligt og i et lettilgængeligt sprog.
