Table of Contents:

  1. Hvad sker der med vandet i løbet af vandkredsløbet?
  2. Hvad betyder det at vand fortættes?
  3. Hvordan strømmer grundvandet?
  4. Hvor lang tid tager det for vand at sive ned til grundvandet?
  5. Hvad får vandet til at fordampe?
  6. Hvad er et vandmolekyle?
  7. Hvor hurtigt fordamper vand?
  8. Hvor kommer det danske drikkevand fra?
  9. Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand?
  10. Hvor meget vand fordamper?
  11. Hvad sker der ved fortætning?
  12. Hvordan fortætter vand?
  13. Hvad fortætning?
  14. Hvor stammer energien fra der fører vandet rundt i kredsløbet?
  15. Hvad er der i vand?

Hvad sker der med vandet i løbet af vandkredsløbet?

Størstedelen af vandet som fordamper fra oceanerne falder også som nedbør i oceanerne. Kun omkring 10 % af vandet der fordamper over oceanerne transporteres hen over land, hvor det falder som nedbør. Når vand er fordampet har vandmolekylerne omtrentlig en opholdstid på ca. 10 dage i atmosfæren.

Hvad betyder det at vand fortættes?

Fortætning af det fordampede vand i atmosfæren: Jo længere op i atmosfæren man kommer, desto koldere bliver det. Når vanddampen stiger til vejrs, bliver den efterhånden nedkølet nok til, at den fortættes og bliver til skyer. I skyerne danner vandpartiklerne sig, afhængigt af temperaturen, til dråber eller iskrystaller.

Hvordan strømmer grundvandet?

Først går det lodret ned, men når vandet når grundvandsspejlet, begynder det også at kunne bevæge sig mod siderne og følge de steder, hvor trykket er lavest, og der er plads til mere vand. Samtidig trykkes det nedad af ny nedbør, der strømmer ned fra oven.

Hvor lang tid tager det for vand at sive ned til grundvandet?

For eksempel har vandet meget svært ved at trænge igennem ler, mens det til gengæld siver hurtigt gennem sand. I Odense er grundvandet gennemsnitligt cirka 30-40 år om at nå ned gennem jorden. Andre steder i verden kan det tage helt op til 10.000 år.

Hvad får vandet til at fordampe?

Vand fordamper, hvis der er varme tilstede ved vandet. Der sker hele tiden en fordampning fra vores søer, åer og have. Jo højere temperaturen er, jo mere vand fordamper. Fordampning sker også fra planternes blade, og der er hele tiden vanddampe i luften.

Hvad er et vandmolekyle?

Et vandmolekyle består af tre atomer. To hydrogenatomer (nummer 1 i det periodiske system) og et oxygenatom (nummer 8 i det periodiske system). I vand bliver oxygen og hydrogen holdt sammen af kovalente bindinger. Det vil sige, at de deler elektroner, det gør bindingen stærk.

Hvor hurtigt fordamper vand?

For at vand kan fordampe, skal de enkelte molekyler overvinde den elektriske tiltrækning fra de andre vandmolekyler. Det kræver energi, og først ved en temperatur på 100 grader er energien høj nok til, at alle molekylerne hurtigt går over i gasform.

Hvor kommer det danske drikkevand fra?

Vandforsyningen i Danmark bygger på rent grundvand, og næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til fremstilling af drikkevand. Drikkevand, der er rent og smager godt.

Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand?

2/3 dele af jordens overflade er dækket med vand. Den blå farve skyldes at lyset der skinner gennem vand bliver opfanget og spredt igen. Det ser vores øjne som en blå farve. Jo mere og jo dybere vandet er, jo mere af lyset bliver standset.

Hvor meget vand fordamper?

For vand er damptrykket ved 100 grader 1 bar (1 atm.), og derfor koger vand ved 100 grader ved normalt tryk. Ved nul grader er vands damptryk kun 0,006 bar. Men hvis vanddampen fjernes fra vandets overflade (blæser væk) vil der fordampe mere vand - så længe der ikke er mættet vanddamp over vandoverfladen.

Hvad sker der ved fortætning?

Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi. I atmosfæren findes der uendelig mange mikroskopiske partikler f. eks. blomsterstøv, støvkorn og saltstøv.

Hvordan fortætter vand?

Når vandet fordamper, stiger vanddampen op i luften. Jo højere vanddampene kommer op, jo koldere bliver det i luften. Når luften bliver tilstrækkelig kold, fortætter vanddampene og danner skyer. I skyerne bliver de små vandpartikler til dråber og iskrystaller, som kan sætte sig sammen til større grupper.

Hvad fortætning?

Fortætning, kondensation, omdannelse af damp til væske. Processen er den omvendte af fordampning. Ved fortætning frigøres varme.

Hvor stammer energien fra der fører vandet rundt i kredsløbet?

Solen er drivkraften for vandets kredsløb. Vand fordamper op i atmosfæren fra havene og jordoverfladen. Planter skaber også vanddamp ved transpiration. Is og sne kan desuden fordampe direkte uden først at blive til væske, denne proces kaldes sublimation.

Hvad er der i vand?

Et vandmolekyle består af tre atomer. To hydrogenatomer (nummer 1 i det periodiske system) og et oxygenatom (nummer 8 i det periodiske system). I vand bliver oxygen og hydrogen holdt sammen af kovalente bindinger. Det vil sige, at de deler elektroner, det gør bindingen stærk.