Table of Contents:

  1. Hvor meget magt har en amerikansk præsident?
  2. Hvor mange procent af amerikanerne stemmer?
  3. Hvem dømmer i en rigsret i USA?
  4. Hvad laver Repræsentanternes Hus?
  5. Hvornår falder der dom i rigsretssag?
  6. Hvor mange dommere rigsret?
  7. Hvad menes der med magtens tredeling?

Hvor meget magt har en amerikansk præsident?

· Præsidenten skal være hærens og flådens øverste leder. · Præsidenten skal have magt til at lave traktater, som kan effektueres, hvis to tredjedele af senatet stemmer for. · Præsidenten udnævner ambassadører, ministre, konsuler og højesteretsdommere, som Senatet skal godkende.

Hvor mange procent af amerikanerne stemmer?

Valgdeltagelse: 66,8%% (est.) Præsidentvalget i USA 2020 blev afholdt d. 3. november 2020.

Hvem dømmer i en rigsret i USA?

Tiltale rejses af repræsentanternes hus ved simpelt stemmeflertal. Herefter pådømmes sagen af senatet. Såfremt den tiltalte er præsidenten, fungerer den amerikanske højesterets præsident som retsformand. Der kræves et flertal på to tredjedele i senatet for domfældelse.

Hvad laver Repræsentanternes Hus?

Det er Repræsentanternes Hus, der kan sigte præsidenten eller andre føderale embedsmænd og dermed stille dem for Rigsretten.

Hvornår falder der dom i rigsretssag?

Rigsretssagen mod Inger Støjberg var en rigsretssag, der blev rejst mod den danske politiker og forhenværende minister Inger Støjberg i 2021. Rigsretssagen blev afsluttet den 13. december 2021 ved, at Rigsretten idømte Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel.

Hvor mange dommere rigsret?

I Danmark består Rigsretten af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer. I Danmark har der siden Grundloven 1849 været seks rigsretssager, hvoraf Tamilsagen i midten af 1990'erne og Instrukssagen i 2021 mod Inger Støjberg har tiltrukket sig mest opmærksomhed.

Hvad menes der med magtens tredeling?

Magtens tredeling I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og statsoverhovedet, det vil sige regeringen, i forening), den udøvende magt (statsoverhovedet, det vil sige regeringen, og underorganer) og den dømmende magt (domstolene).