Table of Contents:

  1. Hvor mange grundstoffer findes der i naturen her på jorden?
  2. Hvad bestemmer hvor et grundstof er placeret i det periodiske system?
  3. Hvem har lavet det periodiske system?
  4. Hvor er metallerne placeret i det periodiske system?
  5. Hvilke grundstoffer indeholder Jorden?
  6. Hvad er grupperne i det periodiske system?
  7. Hvor står ædelgasserne i det periodiske system?
  8. Hvad har alle grundstofferne i hovedgruppe 4 tilfælles?
  9. Hvilke grundstoffer manglede Mendelejev?
  10. Hvordan aflæser man elektroner?
  11. Hvilket grundstof har 29 elektroner?
  12. Hvad er Skalmodellen kemi?
  13. Hvordan fordeler elektroner sig?

Hvor mange grundstoffer findes der i naturen her på jorden?

Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden, de resterende er fremstillet kunstigt. Plutonium, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen.

Hvad bestemmer hvor et grundstof er placeret i det periodiske system?

Grundstofferne er opstillet efter stigende atomnummer (Z, antallet af protoner i kernen og elektroner omkring kernen). Det viser sig herved, at med visse mellemrum, perioder, vil grundstofferne udvise ensartede fysiske og kemiske egenskaber som fx smeltepunkt, hårdhed, elektrisk ledningsevne og kemisk valens.

Hvem har lavet det periodiske system?

Sådan opstod det periodiske system Det var Dmitrij Mendelejev, der i 1869 opstillede et skema over alle, de dengang kendte, grundstoffer, og efterlod tomme pladser på steder, hvor han dengang forventede at der skulle være et endnu ukendt grundstof.

Hvor er metallerne placeret i det periodiske system?

Generelt gælder det indenfor enhver række, at metallerne er i venstre side og ikkemetallerne er i højre side. Rækkerne i systemet kaldes perioder; søjlerne kaldes grupper. Seks grupper har navne såvel som numre: for eksempel kaldes gruppe 17-grundstoffer for halogener og gruppe 18-grundstoffer for ædelgasser.

Hvilke grundstoffer indeholder Jorden?

Kemisk sammensætning Den består fortrinsvis af jern (32,1 %), ilt (30,1 %), silicium (15,1 %), magnesium (13,9 %), svovl (2,9 %), nikkel (1,8 %), calcium (1,5 %) og aluminium (1,4 %) og 1,2 % er små mængder af andre grundstoffer.

Hvad er grupperne i det periodiske system?

I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet. Alle grundstoffer i en gruppe besidder samme antal valenselektroner og har dermed ensartede kemiske egenskaber.

Hvor står ædelgasserne i det periodiske system?

Ædelgasserne udgør gruppe 18 i det periodiske system. De vedtagne medlemmer er helium (He), neon (Ne), argon (Ar), krypton (Kr), xenon (Xe) og radon (Rn). Disse grundstoffer er farveløse, lugtfrie, smagsløse og ikkeantændelige under standardbetingelser.

Hvad har alle grundstofferne i hovedgruppe 4 tilfælles?

Grundstofferne i 4., 5. og 6. hovedgruppe har tilsvarende henholdsvis fire, fem og seks elektroner i yderste skal.

Hvilke grundstoffer manglede Mendelejev?

Den første trykte version af Mendelejevs system fra første nummer af tidsskriftet fra det Russiske Selskab for Fysik og Kemi. Allerede i 1871 påpegede Mendelejev, at der måtte eksistere hidtil ukendte grundstoffer, som i kemisk og fysisk henseende var analoge til aluminium, silicium og bor.

Hvordan aflæser man elektroner?

Tallene i højre side angiver elektronstrukturen. Det vil sige, hvor mange elektroner, der er i de forskellige skaller. Vi kan se, at Na har 2 elektroner i skal 1, 8 elektroner i skal 2 og 1 elektron i skal 3, og ingen elektroner i skal 4, skal 5, skal 6 og skal 7.

Hvilket grundstof har 29 elektroner?

Antallet af protoner er det, der afgør hvilket grundstof vi ser på, fx har kobber 29 protoner i kernen, og et neutralt kobber atom har derfor 29 elektroner, der omkredser kernen.

Hvad er Skalmodellen kemi?

Skalmodellen er en forenklet beskrivelse af de uhyre små atomer. Efter denne model fordeles elektronerne i et antal kugleskaller omkring kernen. I skallerne kan være to, otte eller endnu flere elektroner. Der kan dog højest være otte elektroner i den yderste skal.

Hvordan fordeler elektroner sig?

I den simpleste, meget forenklede atommodel kredser elektronerne omkring atomkernen i baner, der er ordnet i skaller med forskellig afstand til kernen. Der kan ikke være lige mange elektroner i hver skal. I den inderste skal er der kun plads til to elektroner, mens der kan være op til otte i den næste.