Table of Contents:

  1. Hvordan finder man størrelsen af datasættet?
  2. Hvordan grupperer man data?
  3. Hvad er et datasæt?
  4. Er datasættet symmetrisk?
  5. Hvordan laver man en sumkurve?
  6. Hvad betyder Ugrupperede observationer?
  7. Hvad kan man bruge deskriptiv statistik til?
  8. Hvad er en Hyppighedstabel?
  9. Hvad viser en sumkurve?
  10. Hvordan finder man den kumuleret frekvens?
  11. Hvad fortæller en sumkurve om et grupperet observationssæt?
  12. Hvordan regner man Intervalfrekvens ud?
  13. Hvornår bruges deskriptiv statistik?
  14. Hvad er deskriptiv tilgang?

Hvordan finder man størrelsen af datasættet?

Observationssættets størrelse angiver det samlede antal observationer. Vi kan se at i eksemplet foroven har vi angivet skostørrelser for 12 elever, dvs. at observationssættets størrelse i eksemplet er 12. Hvis der havde været 22 elever i tabellen, så havde observationssættets størrelse været 22.

Hvordan grupperer man data?

Når man grupperer et datasæt, inddeler vi observationerne i intervaller. Et godt billede til at skelne er, om man måler folks skostørrelse eller højde. Ved skostørrelse vil du observere 36, 37, 38, 39, … , 44, 45, 46, 47.

Hvad er et datasæt?

Et datasæt som skal beskrives, blandt andet ved hjælp af statistiske deskriptorer, kaldes et observationssæt. Dette observationssæt består af en lang række observationer, som til sammen udgør hele datasættet. En observation er med andre ord et udtryk for hver af de enkelte bestanddele.

Er datasættet symmetrisk?

For et symmetrisk datasæt gælder, at medianen og middelværdien altid er lig den værdi, som datasættet er symmetrisk omkring.

Hvordan laver man en sumkurve?

Hvis ens data er ugrupperet, tegner man sin sumkurve ved fra sin observation at gå lodret op til den kumulerede frekvens. Derefter går man vandret hen til næste observation, hvorefter man går lodret op til dennes kumulerede frekvens. Man vil altså få en trappelignende figur.

Hvad betyder Ugrupperede observationer?

Hvis der foreligger et antal målinger eller observationer i form af tal, taler man om ugrupperede observationer, hvis man ikke slår dem sammen i grupper.

Hvad kan man bruge deskriptiv statistik til?

Deskriptiv statistik bliver ofte brugt til at få et overblik over datasættet, men bliver også brugt i præsentation af data i artikler ol.. I deskriptiv statistik vil man ofte oplyse hyppighedsfrekvenser og procentfordelinger, som f. eks. kønsfordeling og gennemsnitsalder.

Hvad er en Hyppighedstabel?

En hyppighedstabel er en tabel, der viser, hvor mange gange hver enkelt observation forekommer.

Hvad viser en sumkurve?

En sumkurve er en kurve i et koordinatsystem, der beskriver sammenhængen mellem observationerne i et datasæt og de tilhørende kumulerede frekvenser. På en sumkurve er observationerne ud ad førsteaksen, mens de kumulerede frekvenser er op ad andenaksen.

Hvordan finder man den kumuleret frekvens?

Den kumulerede frekvens af x er andelen af observationer i hele datasættet, der er mindre end eller lig med x. Fx er den kumulerede frekvens af 120 andelen af observationer i et datasæt, der er mindre end eller lig med 120. Kumuleret frekvens kaldes også for summeret frekvens.

Hvad fortæller en sumkurve om et grupperet observationssæt?

Ugrupperede vs. grupperede Man vil altså få en trappelignende figur. Hvis ens data derimod er grupperet, tegner man sin sumkurve ved fra højre endepunkt af intervallet at afsætte den kumulerede frekvens. Når man har gjort det for alle intervallerne, forbinder man alle punkterne med rette linjer.

Hvordan regner man Intervalfrekvens ud?

Intervalhyppighederne angiver det antal målinger, der ligger i hvert interval. Intervalfrekvenser er den procentdel af observationerne, der ligger i hvert interval. Vi ser desuden, at 27,5% af observationerne er på 14 mm eller derunder.

Hvornår bruges deskriptiv statistik?

Deskriptiv statistik bliver ofte brugt til at få et overblik over datasættet, men bliver også brugt i præsentation af data i artikler ol.. I deskriptiv statistik vil man ofte oplyse hyppighedsfrekvenser og procentfordelinger, som f. eks. kønsfordeling og gennemsnitsalder.

Hvad er deskriptiv tilgang?

Deskriptiv betyder beskrivende. Deskriptive ytringer forholder sig til, hvordan noget er, frem for hvordan det bør være (en præskriptiv eller normativ ytring).