Table of Contents:

  1. Hvordan fik vi vores grundlov?
  2. Hvad er de grundlovssikrede rettigheder?
  3. Hvordan kan den danske grundlov ændres?
  4. Hvilke frihedsrettigheder har vi i Danmark?
  5. Hvor ligger den originale grundlov?
  6. Hvilke ændringer var der i grundloven af 1915?
  7. Hvilke rettigheder har borgere i Danmark?
  8. Hvilke ændringer er der blevet lavet i grundloven?
  9. Hvad er forskellen mellem menneskerettigheder og borgerrettigheder?
  10. Hvad betyder det at den personlige frihed er ukrænkelig?
  11. Hvor mange grundlove er der?
  12. Hvad er de fem f er?
  13. Hvordan blev valgretten ændret i 1915?
  14. Hvem fik valgret i 1915?

Hvordan fik vi vores grundlov?

Udkastet til grundloven blev forelagt Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der bestod af 152 medlemmer valgt til at udforme grundloven. De blev enige om indholdet og vedtog en grundlov med 100 paragraffer. Den 5. juni 1849 underskrev Frederik den 7.

Hvad er de grundlovssikrede rettigheder?

Borgerrettigheder - Her er er de grundlæggende Som borger i Danmark har du følende grundlovssikrede rettigheder: Ytringsfrihed. Beskyttelse af privatlivets fred. Religionsfrihed.

Hvordan kan den danske grundlov ændres?

En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.

Hvilke frihedsrettigheder har vi i Danmark?

Nogle frihedsrettigheder har politisk betydning, således ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden; andre beskytter den enkeltes personlige frihed og boligens ukrænkelighed; endvidere beskyttes det økonomiske liv gennem beskyttelse af ejendomsretten.

Hvor ligger den originale grundlov?

Alle grundlovene findes i Rigsarkivet. Danmarks første grundlov, Junigrundloven, vedtages af den grundlovgivende forsamling, 5. juni 1849. Med grundloven bliver Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform.

Hvilke ændringer var der i grundloven af 1915?

I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Det indebar tre vigtige ændringer: For det første blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.

Hvilke rettigheder har borgere i Danmark?

Borgerlige rettigheder og pligter
  • beskyttelse af privatlivets fred,
  • ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining,
  • ytringsfrihed, herunder retten til uhindret på tryk at fremsætte sin opfattelse (dog altid under ansvar),
  • religionsfrihed,
  • forsamlingsfrihed og foreningsfrihed,
  • bevægelsesfrihed,

Hvilke ændringer er der blevet lavet i grundloven?

Ændringer af Grundloven Den er fra 1849, men er ændret nogle gange siden: 1866: Kongen og de største godsejere får ret til flest pladser i Landstinget, der var det ene af Folketingets to kamre. 1915: Kvinder og tjenestefolk får stemmeret. 1920: Sønderjylland bliver tilbageført til Danmark.

Hvad er forskellen mellem menneskerettigheder og borgerrettigheder?

Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund. De adskiller sig derved fra menneskerettigheder, der er universelle rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er fastlagt i menneskerettighedserklæringen.

Hvad betyder det at den personlige frihed er ukrænkelig?

1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Hvor mange grundlove er der?

Danmarks Riges Grundlov
Grundloven
Nummer:169
År:1953
Ressort:Statsministeriet
Datoer

Hvad er de fem f er?

Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

Hvordan blev valgretten ændret i 1915?

Kvinder og tjenestefolk uden egen husstand fik stemmeret (§ 30). Der skete en tilnærmelse til proportionalvalg, da valgene i enkeltmandskredse blev suppleret af tillægsmandater (§ 32). Den privilegerede valgret til Landstinget bortfaldt (§ 34).

Hvem fik valgret i 1915?

Grundloven i 1915 var et gennembrud for den lige og almindelige valgret, som vi i dag opfatter som en selvfølge. Politisk valgret blev her for første gang givet til både mænd og kvinder på lige vilkår. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet.