Table of Contents:
- Hvad skal der til for at ændre grundloven?
- Hvad er valgretsalderen i Danmark?
- Hvilke få ændringer er der blevet lavet i grundloven siden 1849?
- Hvem ændrede grundloven i 1915?
- Hvem måtte ikke stemme i 1915?
- Hvem var statsminister da grundloven blev ændret i 1953?
Hvad skal der til for at ændre grundloven?
En
ændring af
grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye
grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.
Hvad er valgretsalderen i Danmark?
Folketinget valgte i 1976 at sænke myndighedsalderen til 18 år. Dette førte til diskussion om, hvorvidt 18-årige også burde kunne stemme. I 1978 valgte Folketinget at sætte valgretsalderen ned fra 20 til 18 år. For at sænke valgretsalderen krævedes en ændring af grundloven, der skulle til folkeafstemning.
Hvilke få ændringer er der blevet lavet i grundloven siden 1849?
Den er fra
1849, men er
ændret nogle gange
siden: 1866: Kongen og de største godsejere
får ret til flest pladser i Landstinget, der var det ene af Folketingets to kamre. 1915: Kvinder og tjenestefolk
får stemmeret. 1920: Sønderjylland bliver tilbageført til Danmark.
Hvem ændrede grundloven i 1915?
Første forslag til
ændring fra Det Radikale Venstre Det Radikale Venstre fremsætter forslag til ny
grundlov, der skal sikre almindelig stemmeret for mænd og kvinder fra 25-årsalderen, uanset om de er tyende eller ej. Landstinget skal vælges af by- og sogneråd.
Hvem måtte ikke stemme i 1915?
De, der
ikke kunne
stemme, blev kaldt de fem f'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Ved grundlovsændringen i
1915 fik de to af f'erne stemmeret. Det var kvinder og folkehold (tjenestefolk), og måske derfor huskes ændringen i
1915 af mange mest for kvinders valgret.
Hvem var statsminister da grundloven blev ændret i 1953?
Knud Bjørn Eriksen vil fortælle om, hvordan det i
1953 lykkedes for daværende
statsminister Erik Eriksen at ændre
grundloven med en dybt splittet rigsdag og opnå fornøden tilslutning ved folkeafstemningen. Han vil også komme ind på indførelsen af kvindelig arveret til tronen.
