Table of Contents:

  1. Hvorfor er der flere fisk i den eutrofe sø end i den Oligotrofe sø?
  2. Er der fisk i alle søer?
  3. Hvad kan man fange i Furesø?
  4. Hvad spiser fisk i søer?
  5. Hvad er forskellen på en næringsrig og en næringsfattig sø?
  6. Hvad kendetegner henholdsvis den Oligotrofe og den eutrofe sø?
  7. Hvem skal have lystfiskertegn?
  8. Hvad spiser en brasen?
  9. Hvem spiser en gede?
  10. Hvad er forskellen på en næringsfattig og rig sø?
  11. Hvad er næringsfattig?
  12. Hvad kendetegner en Oligotrof?

Hvorfor er der flere fisk i den eutrofe sø end i den Oligotrofe sø?

For det andet rummer den lagdelte sø et spektrum af temperaturer fra overfladen og ned mod bunden, således at der er mange muligheder for fiskene. I den ikke-lagdelte sø er vandet derimod typisk næsten lige varmt hele vejen ned, og fisk har dermed i mindre grad mulighed for at opsøge områder med en særlig temperatur.

Er der fisk i alle søer?

En meget stor andel af de ferskvandsfisk, der lever i Danmark, kan man træffe i vores søer. Her findes omkring 40 fiskearter, hvoraf 11 er meget almindelige og lever i op mod 80-90 % af alle større søer. De fleste arter findes naturligt i den danske natur, men nogle er indslæbte, fremmede arter fra udlandet.

Hvad kan man fange i Furesø?

Det er aborre, brasen, gedde, hork, løje, rudskalle, sandart, skalle, smelt, suder og ål. Tidligere blev der også fanget brasenskalle og ferskvandskvabbe. Der lever højst sandsynligt ikke ørred i søen, men i Mølleåen kan man finde bækørred. Der er lidt flere fiskearter i Furesø end gennemsnittet for danske søer.

Hvad spiser fisk i søer?

De bundlevende smådyr er også en vigtig fødekilde for mange fisk i søen. Nogle af de vigtigste byttedyr er børsteorme, insektlarver og krebsdyr (se Søernes smådyr og de følgende afsnit), der kan optræde i meget store mængder og dermed udgøre fødegrundlaget for mange fisk.

Hvad er forskellen på en næringsrig og en næringsfattig sø?

Den næringsfattige sø har et lavt indhold af kalk og næringsstoffer. Det giver en sparsom vegetation, der har tilpasset sig forholdene med en lav pH (ofte under 5). Men planterne kan vokse på dybt vand, da vandet er klart. Denne type søer er ikke så almindelige, da der er mange kilder til næringsforurening af søer.

Hvad kendetegner henholdsvis den Oligotrofe og den eutrofe sø?

Man skelner mellem to overordnede typer af søer: Oligotrofe søer, som er næringsfattige og har få alger i vækstsæsonen. Eutrofe søer, som er næringsrige (eller som har mange alger i vækstsæsonen).

Hvem skal have lystfiskertegn?

Som hovedregel skal alle lystfiskere over 18 år have et lystfisketegn. Det gælder også til undervandsfiskeri. Er du under 18 år eller har du ret til folkepension, behøver du ikke et tegn. Normalt kræver det heller ikke et lystfisketegn, hvis man fisker i ørredsøer – de såkaldte 'put and take'-søer.

Hvad spiser en brasen?

myggelarver, muslinger, snegle og orme. Som voksen (større end 30 cm) æder brasenen næsten udelukkende bunddyr, og ofte spiser den kun larver af dansemyg.

Hvem spiser en gede?

Geddens fjender En gedde har ikke mange naturlige fjender. Deres primære fjender er oddere, skarv eller en gedde, som er større end den selv. I brakvand er sæler også en stor fjende. Gedden er også en udsat fisk når det kommer til fiskeri.

Hvad er forskellen på en næringsfattig og rig sø?

Der er altså en gensidig påvirkning, der giver en balance i søen. - Dystrof sø – brunvandet sø – ofte næringsfattig. Den næringsfattige sø har et lavt indhold af kalk og næringsstoffer. Det giver en sparsom vegetation, der har tilpasset sig forholdene med en lav pH (ofte under 5).

Hvad er næringsfattig?

nærings-fattig, adj. (mods. -rig; især fagl.) fattig paa næring(s-værdi).

Hvad kendetegner en Oligotrof?

Man skelner mellem to overordnede typer af søer: Oligotrofe søer, som er næringsfattige og har få alger i vækstsæsonen. Eutrofe søer, som er næringsrige (eller som har mange alger i vækstsæsonen).